Du har åbnet et projekt. Funktioner > Indstillinger > Projekter > "Projektnavn" > Komponenter > Kabel.
I denne dialogboks definerer du forudindstillinger for kabellængdernes måleenhed samt for den rækkefølge, kabelforbindelserne skal placeres i.
Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:
Sorter altid kabelforbindelser efter stikrækkefølge:
Hvis afkrydsningsfeltet er markeret, sorteres kabelforbindelser mellem klemmer og stik altid efter stikbetegnelsernes rækkefølge.
Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, er klemmer og stik ligeberettigede, og kabelforbindelserne sorteres efter stik- eller klemmesorteringens rækkefølge ved kilden.
Ignorer underordnede KMB ved sammensatte mål:
Denne indstilling påvirker såvel kabelnummereringen som den automatiske generering af kabler samt udskrift af kabler i rapporter.
Hvis afkrydsningsfeltet er markeret, udskrives de underordnede KMB ikke som kabelmål ved sammensatte komponenter. I dette tilfælde er de overordnede komponenter (f.eks. komponentbokse) målene. Visningen af målene for kabelforbindelser ændres ikke, og her udskrives de underordnede KMB altid som mål.
Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, udskrives de underordnede KMB som kabelmål.
Der forløber to forbindelser mellem klemmerne i forskellige klemmerækker i to komponentbokse -U1 og -U2.
1. tilfælde: Afkrydsningsfeltet er afmarkeret
I dette tilfælde er klemmerækkerne kabelmålene. Der genereres to kabler ved den automatiske kabelgenerering: ét mellem klemmerækkerne -U1-X1 og -U2-X3 og ét mellem klemmerækkerne -U1-X2 og -U2-X4.
2. tilfælde: Afkrydsningsfeltet er markeret
I dette tilfælde er komponentboksene kabelmålene. Der genereres kun ét kabel mellem komponentboksen -U1 og -U2 ved den automatiske kabelgenerering.
Den her udvalgte måleenhed anvendes med udskriften af kabelplanerne, hvis du ikke har indtastet en måleenhed for kabellængderne ved en manuel kabeldefinition i diagrammet. I diagrammet selv forbliver kabeldefinitionen som indtastet. Du finder en oversigt over mulige enheder i afsnittet "Forbindelser: Enheder for længder og tværsnit".
Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, indføjes der et mellemrum mellem værdien og enheden, når tværsnit / diameter og enhed udskrives sammen (f.eks. via egenskaben Kabel / slangebundt: Tværsnit / diameter med enhed eller en lignende egenskab).
Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, indføjes der et mellemrum mellem værdien og enheden, når kabel- eller forbindelseslængde og enhed udskrives sammen (f.eks. via egenskaben Kabel / slangebundt: Længde med enhed eller en lignende egenskab).
I dette felt kan du definere et kabel, der bruges som standard for at overføre en leders egenskaber til forbindelserne. Via [...] åbner du dialogboksen Artikelvalg, hvor du skal vælge et af de eksisterende kabler. Dette kabel integreres automatisk i projektet.
Hvis der er defineret et standardkabel, så overføres en leders egenskaber til forbindelserne, når en kabeldefinitionslinje bliver tegnet. Der må skelnes mellem to tilfælde:
- Hvis ingen af de forbindelser, kabeldefinitionslinjen har skåret, hører til et kabel, knyttes standardkablets kabelforbindelser til forbindelserne. Det sker på grundlag af de identificerende egenskaber, der ligeledes benyttes til den automatiske tildeling af passende kabelforbindelser. Det er kun egenskaber fra funktionsskabelonerne, der overføres til forbindelserne. Kablet overtager hverken artikel, kabeltype eller andre, ikke tilknyttede funktionsskabeloner fra standardkablet.
- Hvis mindst en af de forbindelser, kabeldefinitionslinjen skærer, hører til et kabel, får kabeldefinitionslinjen den først fundne kabel-KMB, og de nytilkomne forbindelser knyttes til de ledige kabelforbindelser i det allerede eksisterende kabel (så vidt det er muligt).
Hvis der ikke er defineret et standardkabel, tilknyttes der ikke nogen kabelforbindelser, når en kabeldefinitionslinje tegnes.
Se også