Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Komponentliste

Via komponentlisten er det muligt at forudplanlægge komponenter. I denne liste kan du gemme artikelnumre og kontrollere de indtastede styktal for anvendelige artikler i forhold til de artikler, der faktisk er anvendt i projektet. For at gøre det skal du overføre artiklerne fra artikelstyringen til komponentlisten. I listen kan artikler også forekomme flere gange. Du kan strukturere komponentlisten ved at indsætte beskrivelser som anlægsdel og komponentbeskrivelse.

Komponentlisten eksisterer uafhængigt af diagramdataene, men hører til projektet. Der tages ikke hensyn til de artikelnumre, der er indført i komponentlisten, i projektets artikelstykliste. Komponentlistens opgave er at overvåge de artikler, der er anvendt i projektet, men ikke at definiere projektartikler. Projektartikler administreres i navigator-dialogboksen Stykliste - <Projektnavn>.

Komponenter kan placeres i diagrammet ud fra komponentlisten. Desuden giver listen via eksport- og importfunktionen mulighed for en enkel dataudveksling.

Modulartikler og kombigrupper

Der tages ikke hensyn til modulartikler, altså artikler, der anvendes inden for moduler, i komponentlisten. Kun den artikel, der beskriver selve modulet, vises i komponentlisten.

Kombigrupper kan vises opløst i komponentlisten. Sammenhængen med den oprindelige kombigruppe går så tabt inden for komponentlisten og kan ikke visualiseres.

Ved et artikelvalg opløses kombigrupper ved hjælp af forindstillingen (Projektdata > Komponenter / Artikler > Stykliste-navigator > Kontekstmenu > Indstillinger). Når de placeres, opløses kombigrupper ikke.

Testkørsel

Alle artikelposter, der har en negativ reserve i komponentlisten, opføres enkeltvist ved testkørslen. Artikler, der godt nok forekommer i projektet, men ikke i listen, registreres ikke ved testkørslen.

Synkronisering med preview

I komponentlistens og artikelvalgets grafiske preview (Vis > Vis grafik) vises det symbol eller den makro, der er gemt ved og placeres ved den pågældende artikel.

Bemærkninger:

Se også