Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Systemmeddelelser

EPLAN dokumenterer ved start af systemet eller under systemets kørsel alle opstående hændelser i form af meldinger, som vises i en systemmeddelelses-dialogboks. Du åbner dialogboksen via menupunkterne Hjælpeprogrammer > Systemmeddelelser.

Meldingsnummer

Hver systemmeddelelse har et seks-cifret meldingsnummer, som sætter sig sammen af et tre-cifret modulnummer og et tre-cifret løbenummer. Ud over meldingsnummeret udskrives dato og klokkeslæt for meldingens forekomst.

Meldingskategorier

Der findes forskellige meldingskategorier, som er kendetegnet med ikoner. Tilknytningen og betydningen af de enkelte meldingskategorier fremgår af nedenstående tabel.

Ikon

Kategori

Betydning

Bemærk

En informationsmelding for du, hvis funktionen udføres. Programmet kører upåklageligt.

Advarsel

Du får en advarselsmelding, hvis en bestemt funktion kan udføres, men hvis der kan opstå problemer under projektets videre forløb. Du kan godt nok fortsætte at arbejde med programmet, bør dog hurtigst muligt undersøge grunden for meldingen.

Fejl

Du modtager en fejlmelding, hvis en bestemt funktionalitet ikke længere kan udføres, men hvor du dog stadig kan arbejde videre med andre programdele. Afslut programmet og start det på ny.

Fatal fejl

En fatal fejl optræder, når en funktionalitet ikke kan udføres, og programmet befinder sig i en udefineret tilstand. Afslut programmet med det samme, og start det igen.

Ikke alle systemmeddelelser betyder, at du ikke kan arbejde videre med programmet. F.eks. er en mappe, du ønsker at få adgang til, ikke længere på det udvalgte drev, eller en datapost du har anmodet om bruges for tiden af en anden bruger.

Læs derfor venligst nøjagtigt den beskrivelse som udskrives til hver melding. I de fleste tilfælde forstår du problemet og kan afhjælpe det i kort tid.

Meldingsvisning

Systemmeddelelser vises i en hierarkisk opbygget liste. Alle sessioner visualiseres i listen med ikonet og råder over et sessions- og et procesnummer. Derudover vises navnet på behandleren og stationsnummeret. Under ikonet vises de systemmeddelelser, der er udlæst i løbet af den pågældende session. Listen med systemmeddelelser kan åbnes og lukkes ved at klikke på symbolerne og .

Programmet viser som standard systemmeddelelserne for den aktuelle session. Afkrydsningsfeltet Vis alle sessions gør det muligt at udvide listen med systemmeddelelser og at vise en liste over meldinger fra alle andre sessions i databasen.

Hvis man markerer en systemmeddelelse, vises den også i et særskilt tekstfelt under listen. Tekstfeltet viser - uafhængigt af den aktuelt indstillede størrelse på systemmeddelelsesdialogboksen - de pågældende meldingsoplysninger i fuld længde.

En systemmeddelelse kan bestå af flere hierarkisk opbyggede enkeltmeldinger. Sådanne meldinger kan i listen kendes på foran ikonet til meldingskategorien. Ved at klikke på dette symbol kan du åbne det næste hierarkilag herunder med den underordnede melding (udvide). Tilsvarende viser et , at dette lag allerede er åbnet. Et klik på dette symbol folder laget sammen igen. Hvis du markerer en underordnet melding, vises den i et særskilt tekstfelt under tabellen.

Systemmeddelelsesdatabase

De udlæste systemmeddelelser fra alle sessions gemmes automatisk i en database med navnet EplLog.eldb. Hvis størrelsen på databasen overskrider 30 MB, gemmes den under navnet EplLog_bak.eldb, næste gang EPLAN startes. Samtidig oprettes der en ny database med navnet EplLog.eldb. Hvis størrelsen på denne database også overskrides, starter processen forfra. Den gamle sikkerhedskopieringsfil EplLog_bak.eldb slettes.

Filstien til systemmeddelelsesdatabasen kan defineres i indstillingerne (under Funktioner > Indstillinger > Station > Meldinger > System).

Bemærk:

Efter en ændring af filstien til systemmeddelelsesdatabasen skal EPLAN genstartes.

Databasevalg og -eksport

Databasevalg

I systemmeddelelsesdialogboksen har du mulighed for at tilgå en anden valgfri systemmeddelelsesdatabase og at vise dennes indhold. Du kan eksempelvis åbne gemte databaser fra tidligere sessions, som du tidligere har omdøbt og arkiveret. Til dette formål kan du i dialogboksen under trykknappen [Fil] anvende menupunktet Åbn.

Databaseeksport

Hvis du gerne vil skabe dig et detaljeret overblik over de meldinger, der er udlæst i løbet af disse sessions, kan du via systemmeddelelsedialogboksen eksportere databasen til en fil af typen *.csv. Til dette formål kan du under trykknappen [Fil] anvende menupunktet Eksporter. Ved eksporten til databasen konverterer EPLAN indeholdte oplysninger med hjælp af et internt konverteringsprogram. Eksportfilen kan derefter åbnes med en valgfri applikation i forbindelse med fejlanalyse.

Bemærk:

Hvis du dobbeltklikker på databasefilen *.eldb, startes konverteringsprogrammet, som konverterer indholdet af databasen til en fil af typen *.csv, og som automatisk åbner det program, der er knyttet til denne filtype. Programmet kan dermed anvendes som viewer til systemmeddelelserne, uden at man behøver at åbne EPLAN.

Fejlvisning i statuslinjen

Hvis der opstår en ny fejl, efter at dialogboksen for systemmeddelelser sidst blev åbnet, vises fejl-ikonet i statuslinjens højre margen . Et dobbeltklik på ikonet fører dig til systemmeddelelsesdialogboksen. Så snart du har set systemmeddelelserne og lukket dialogboksen, skjules ikonet igen.