Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Dialogboks Indstillinger: Visning / udskrift

I denne dialogboks definerer du visnings- og udskriftsindstillinger for rapportsider.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Udskift identiske tekster med:

Ved udskriften af rapporter kan det ske, at identiske tekster, som gentages, eksempelvis funktionstekster, bliver udskrevet. Sådanne identiske tekster kan erstattes af et erstatningstegn på rapportsiderne. Her definerer du dette erstatningstegn.

Hvilke tekster i rapporterne, der skal erstattes, defineres ved redigeringen af formularerne i formulareditoren ved indsætning eller redigering af pladsholdertekster. Derfor indeholder fanebladet Placering til pladsholdertekster afkrydsningsfeltet Udskift identisk tekst. Hvis afkrydsningsfeltet er markeret, bliver tekster, der gentages nedenstående, erstattet med det her definerede erstatningstegn.

Udskift variable værdier med:

Denne funktionalitet gælder for rapporten "Sammentalt artikelstykliste". Hvis du knytter en funktion til et pladsholderobjekt, kan du håndtere flere værdisæt i pladsholderobjektet og tildele funktionen et aktuelt værdisæt. Når en funktionsrapport køres, udskrives det netop tildelte værdisæts værdier som standard. Med denne funktion har du mulighed for at erstatte det netop tildelte værdisæts værdier med en fast tekst, når rapporten køres. For at gøre det, skal formularegenskaben Udskift variable værdier med tekst være aktiveret i den sammentalte artikelstyklistes formular. Via kontekstmenuen kan du også indtaste en længere tekst eller oversætte teksten manuelt.

Tip:

Vi anbefaler, at formularegenskaben Udskift variable værdier med tekst kun aktiveres, når den skal bruges. Når formularegenskaben er aktiveret gennemsøger programmet alle pladsholdertekster. Afhængig af projektets størrelse kan denne proces tage lang tid.

Startside-offset til udskriftsgruppe:

I dette felt indtaster du et tal, som startsidenavnene øges med fra den anden udskriftsgruppe. På den måde bevares der plads mellem rapporterne, sådan at alle rapporter til en rapportgruppe kan følge efter hinanden.

Denne indstilling kan kun anvendes til numeriske sidenavne, og derudover skal posten "Nej" være valgt i feltet Udfyld identificerende blok med udskriftsgruppe.

Udfyld identificerende blok med udskriftsgruppe:

Via rullelisten definerer du, hvilken identificerende blok i rapportens startsideangivelse der skal overskrives med værdien for udskriftsgruppen. Mulige værdier er "Nej" eller en af de identificerende blokke fra projektstrukturen. Der genereres et strukturkendetegn til udskriftsgruppens værdi til denne identificerende blok, og rapporten indsorteres under dette strukturkendetegn i sidestrukturen.

Denne indstilling anvendes, hvis funktionen "Udskriftsgruppe" er valgt i dialogboksen Sidesortering - <Rapporttype> i feltet Sorter efter / i.

Begræns udskrift af kabler:

Hvis dette afkrydsningsfelt ikke er markeret, bliver alle kabler altid udskrevet i rapportsider. Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, udskrives kun kabler, der indeholder et minimumsantal af kabelforbindelser. Mindsteantallet defineres i feltet Udskrift fra forbindelsesantal.

Bestem kilde / målet for kabelforbindelserne via kabelforbindelserne:

Hvis afkrydsningsfeltet er markeret, udskrives kabelforbindelsernes kilde og mål ikke fra det tilhørende kabel. Hvis afkrydsningsfeltet er deaktiveret, udskrives kabelforbindelsernes kilde og mål fra det tilhørende kabel.

Begræns udskrift af klemmerækker:

Hvis dette afkrydsningsfelt ikke er markeret, bliver alle klemmerækker altid udskrevet i rapportsider. Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, udskrives kun klemmerækker, der indeholder et minimumsantal af klemmer. Mindsteantallet definerer du i feltet Udskrift fra klemmeantal.

Begræns udskrift af stik:

Hvis dette afkrydsningsfelt ikke er markeret, bliver alle stik altid udskrevet i rapportsider. Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, udskrives kun stik, der indeholder et minimumsantal af stikben. Mindsteantallet definerer du i feltet Udskrift fra hanstikantal.

Anvendelse for enkeltforbindelser:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, kan enkeltforbindelser vises med et erstatningstegn i klemme- eller stikplanen. Erstatningstegnet angiver du i feltet Tegn for visning i kabeltabel. For at få vist enkeltforbindelser i klemme- eller stikplanen, skal du i dialogboksen Egenskaber - pladsholdertekst under fanebladet Placering have markeret afkrydsningsfeltet Vis alle forbindelser.

Anvendelse for kabelforbindelser:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, kan kabelforbindelser vises med et erstatningstegn i klemme- eller stikplanen. Erstatningstegnet angiver du i feltet Tegn for visning i kabeltabel.

Se også