Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Dialogboks Indstillinger: Nummerering (online)

I denne dialogboks definerer du projektindstillingerne for online-nummereringen. Hertil hører online-nummereringsformatet og angivelserne for hvordan komponenter skal nummereres, når de kopieres og indsættes i diagrammet.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Aktuelt kendingsbogstavssæt:

Et kendingsbogstavssæt er en tilknytning af kendingsbogstaver og funktioner. I dette felt angiver du, hvilken tilknytning der skal anvendes. Du kan danne dig et overblik over standardiserede og brugerdefinerede kendingsbogstavssæt under Hjælpeprogrammer > Masterdata > Kendingsbogstav i dialogboksen Kendingsbogstavsforslag.

Kendingsbogstav-underklasser:

Vælg skemaet for kendingsbogstav-underklasserne fra denne rulleliste. Eller klik på [...], for at redigere et eksisterende skema, oprette et nyt mm. i dialogboksen Kendingsbogstav-underklasser.


Gruppefelt Ved indsætning af symboler

I dette gruppefelt defineres automatiske nummereringsforhold til nye komponenter. Dette gælder f.eks. for komponenter, som placeres i diagrammet via Indsæt > Symbol eller oprettes i komponent-navigatoren.

Tomt felt:

Komponenten nummereres ikke automatisk ved indsætning. Der knyttes intet vist KMB til komponenten.

Nummerer:

Komponenten nummereres automatisk ved indsætning. Et vist og fuldstændigt KMB vil blive knyttet til komponenten.

Nummerer med mærket "?":

Komponenten nummereres automatisk ved indsætning. Et vist og fuldstændigt KMB vil blive knyttet til komponenten. Desuden angives et spørgsmål som mærke før kendingsbogstavet. Alle komponenter, som indeholder et mærke i KMB, kan efterfølgende nummereres, uafhængigt af de andre komponenter.

Nummereringsformat:

Dette nummereringsformat har indflydelse på alle komponenter, som placeres på diagramsiden via Indsæt > Symbol eller genoprettes i f.eks. komponent-navigatoren. I nummereringsformat defineres, hvilke formatelementer der anvendes og hvilke komponenttyper, der tages hensyn til ved nummereringen. Under rullelisten vises alle tilgængelige online-nummereringsformater. Via [...] kan nummereringsformater oprettes, redigeres, kopieres, slettes, importeres og eksporteres.


Gruppefelt Ved indsætning af makroer og kopier

I dette gruppefelt angiver du om den oprindelige nummerering skal bibeholdes for komponenter, som du indsætter i diagrammet fra udklipsholderen, eller om komponenterne automatisk skal gives en ny nummerering ved indsætningen.

Rediger ikke:

Hvis denne funktion er valgt, indsættes komponenterne uændret. Komponenternes nummerering bibeholdes. Strukturkendetegn angives via siden.

Nummerer:

Hvis denne funktion er valgt, nummereres de indsatte komponenter automatisk på ny ved indsætningen. I denne forbindelse tages der hensyn til det indstillede nummereringsformat.

Nummerer med mærket "?":

Hvis denne funktion er valgt, nummereres de indsatte komponenter automatisk ved indsætningen, og kendetegnes med et spørgsmålstegn. I denne forbindelse tages der hensyn til det indstillede nummereringsformat.

Med forespørgsel:

Hvis denne funktion er valgt, åbnes dialogboksen Indsætningsmetode, når der indsættes komponenter. Her kan du angive, om nummereringen af komponenterne skal bibeholdes, eller om komponenterne skal gives ny nummerering og kendetegnes med et mærke.

Nummereringsformat:

Dette nummereringsformat har indflydelse på alle komponenter, som via makroer og /eller ved kopieringsprocesser fra udklipsholderen, indsættes i diagrammet. I nummereringsformat defineres, hvilke formatelementer der anvendes og hvilke komponenttyper, der tages hensyn til ved nummereringen. Under rullelisten vises alle tilgængelige online-nummereringsformater. Via [...] kan nummereringsformater oprettes, redigeres, kopieres, slettes, importeres og eksporteres.

Nummerer foretrukne fortegn:

Dette afkrydsningsfelt er tilgængeligt, hvis funktionen Nummerer er aktiveret. Denne indstilling muliggør nummerering af fortegnene i KMB fra tilføjede komponentkopier eller tilføjede komponenter i makroer. Denne funktionalitet påvirker kun komponentgrupper, for hvilke indstillingen Bevar fortegn i nummereringsformatet i dialogboksen KMB-format under Funktioner > Indstillinger > Projekter > "Projektnavn" > Komponenter > Nummerering (online) er markeret.

Se også