Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Dialogboks Generer PLC-diagram

I denne dialogboks vælger du PLC-komponenter, som derefter placeres automatisk. Herved kan man placere både ikke-placerede PLC-funktioner og PLC-funktioner, som kun er ikke-placerede i bestemte visningstyper. Har du allerede genereret et PLC-diagram, kan de automatisk placerede PLC-funktioner slettes og placeres igen. Det aktuelle projekt spærres komplet ved åbning af dialogboksen.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Tabel:

I tabellen vises de PLC-komponenter, som er omfattet af markeringen. En komponent vises altid komplet, selvom kun dele af den omfattes af markeringen. Hvis fx en PLC-tilslutning bliver markeret, vises også det tilhørende PLC-kort samt alle tilhørende tilslutninger. Hver funktion vises dog kun én gang i tabellen, også selvom den forekommer på flere sider (i forskellige visningstyper) i projektet. Ikke-placerede funktioner og funktionsskabeloner vises ligeledes.

Tabellen indeholder følgende kolonner:

Værktøjslinje:

Trykknap

Betydning

(Ny)

Åbner dialogboksen til valg af yderligere PLC-komponenter. Samtlige projektets placerede og ikke-placerede PLC-komponenter tilbydes.

(Slet)

Fjerner den markerede komponent komplet fra listen. Hvis der eksempelvis kun er markeret en enkelt tilslutning, fjernes også alle andre tilslutninger samt PLC-kortet fra listen.

(Eksporter)

Åbner dialogboksen Gem som. Gør det muligt at eksportere dialogboksens konfiguration.

(Importer)

Åbner dialogboksen Åbn. Gør det muligt at importere en gemt konfiguration af dialogboksen.

Kontekstmenu:

Kontekstmenuen stiller – afhængigt af felttype (f.eks. dato, heltal, multisprog) – menupunkter til rådighed, som du kan anvende situationsafhængigt til f.eks. at påvirke tabelvisning eller redigere værdier i felter. Se en oversigt over disse kontekstmenupunkter i afsnittet Kontekstmenupunkter.

Derudover kan du anvende følgende dialogspecifikke kontekstmenupunkter:

Menupunkt

Betydning

Beregner sider

Gør det muligt for alle aktiverede visningstyper at indtaste sidenavnet på den første startside i dialogboksen Startsider. Alle yderligere startsider for yderligere komponenter beregnes automatisk og tilføjes til tabellen.

Tildel værdisæt

Åbner dialogboksen Vælg værdisæt - <Pladsholdernavn> med muligheden for at tildele variablerne i de markerede makroer et værdisæt. Variablerne er ikke beregnede til tildeling af værdier til PLC-funktioner, men kun til de yderligere funktioner, som findes i makroerne.

Ryd op i variablerne

Sorterer variabelkolonnerne alfanumerisk; variabelkolonner, som ikke længere bruges, fjernes.

Vis meldinger

Åbner dialogboksen Meldinger, som viser uoverensstemmelser mellem komponentens funktioner og den tildelte makro (fx visningstype, makrovariant, tilslutning).

Egenskaber (overlappende)

Åbner dialogboksen Egenskaber (overlappende): <...>. Gør det muligt, at redigere komponentens egenskaber.

Generer enpolede visninger:

Hvis afkrydsningsfeltet er markeret, genereres enpolede visninger. På disse placeres makroer af visningstypen "Enpolet", begyndende med makrovariant A.

Generer flerpolede visninger:

Hvis afkrydsningsfeltet er markeret, genereres flerpolede visninger. På disse placeres makroer af visningstypen "Flerpolet", begyndende med makrovariant A.

Generer oversigtsvisninger:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, genereres I-/O-oversigter. På disse placeres makroer med varianten A og visningstypen "Oversigt".

Generer rack-oversigtsvisninger:

Hvis dette afkrydsningsfelt er market, genereres oversigter over rackopbygningen. På disse placeres makroer af variant E og visningstypen "Oversigt".

Bemærk:

Hvilke sidetyper der genereres ved generering af de forskellige visninger, er afhængig af makroernes sidetype. (Ved oprettelse af en makro gemmes den aktuelle sides sidetype automatisk.) Således kan fx en oversigtsmakro ved generering af en oversigtsvisning blive placeret på en flerpolet side, hvis den første placerede vinduesmakro er af sidetypen "Diagram flerpolet".

Se også