I softwaren er der mulighed for at oprette en "funktionspool" til en komponent. (Om disse funktioner placeres eller ej, spiller derved ingen rolle.) En kontrollerbar funktionspool kan genereres via et artikel- eller komponentudvalg: Kun hvis en komponentdefinition blev tildelt, kan ikke-placerede funktioner kontrolleres for fejl og melde disse fejl.
Komponentdefinitionen er derved bundet til hovedfunktionen af afhængig af funktionen, dvs., den styres som dele af hovedfunktionen. Komponentdefinitionens livstid og den i definitionen indeholdte funktionsskabelon er dermed knyttet til hovedfunktionen.
Hvis hovedfunktionen (eller artiklen) slettes, slettes også komponentdefinitionen. Hvis hovedfunktionen kopieres, så kopieres komponentdefinitionen også.
I diagrammet tegnes 5 hunstikke uden komponentdefinition. Disse hunstikke nummereres med A1, A10, A100, A1000 og A2. Da ingen komponentdefinition eksisterer, kan programmet heller ikke konstatere en fejl.
Efter konstatering af en komponentdefinition (7-polet stik) anlægges den fuldstændige funktionspool og de placerede tilslutningspunkter omdøbes automatisk:
A1 -> A1, A10 -> A2, A100 -> A3, A1000 -> A4 og A2 -> A5.
I næste trin omdøbes hunstik A5 til A7. Derved må tilslutning A5 selvfølgelig ikke gå tabt og A7 må ikke være dobbelt:
Før omdøbningen:
Funktionspool / placeret funktion
Efter omdøbningen:
Funktionspool / placeret funktion
Den placerede funktion tilknyttes automatisk til det passende element i funktionspoolen.
Hvis tilslutningsnummeret af den placerede funktion ændres fra A1 til A2, opstår en konflikt, da de placerede funktioner, som er tilknyttet til komponenten, ikke længere svarer til komponentfunktionen. I dette tilfælde udgives en fejlmelding.
Der findes følgende typer komponentdefinitioner:
- De traditionelle komponentdefinitioner, som realiseres over en funktionsdefinition: Her består en komponentdefinition af et sæt med x funktionsskabeloner. Ved hver af disse funktionsskabeloner er der ud over funktionstypen (funktionsdefinitionen) registreret, hvad funktionens identificerende egenskaber er (f.eks. tilslutningsbetegnelserne).
- De ikke-placerede funktioner, som f.eks. kan optage data eller som kan fortrådes.
Se også