Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Dialogboks Optimer klemmedele

I denne dialogboks definerer du indstillingerne til optimeringen af klemmedele, f.eks. hvilken artikel eller hvilken funktionsdefinition der bliver tildelt til de forskellige klemmetyper. Klemmedele, der er forbundet med hinanden, kan sammenfattes og sorteres efter lasker.

Derudover hjælper optimeringen af klemmedele dig med at navngive de optagede tilslutninger hos klemmedele og at sammenfatte klemmedelene til komplette klemmefunktioner. Til hver tilslutning, hvortil der er tilsluttet mindst en ledning (altså en valgfri funktion, laske osv. med undtagelse af laskebroer og interne lasker), tildeles der automatisk en tilslutningsbetegnelse. Afkrydsningsfeltet Hovedklemme markeres automatisk for den første klemmedel i en klemmefunktion (i overensstemmelse med visningen i klemmerække-navigatoren).

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

Gruppefelt Artikelnummer

Klemme ... SH-klemme:

I disse felter definerer du de artikler, der skal anvendes til klemmer, PE- / PEN-klemmer, N-klemmer og SH-klemmer. Via [...] åbner du dialogboksen Artikelvalg og kan her vælge en klemme, mens klemmens artikelnummer overføres til det tilhørende felt.

Hvis der er indtastet funktionsskabeloner til klemmer ved en artikel, tildeles dataene for den første funktionsskabelon til de klemmer, der skal optimeres. Her overskrives alle klemmedelens egenskaber med de pågældende værdier fra funktionsskabelonen, og tidligere udfyldte felter overskrives med tomme værdier.

Bemærk:

Hvis der ved optimeringen af klemmedele er indtastet en artikel, hvis funktionsskabeloner har en klemmebetegnelse, tages der ikke hensyn til artiklen ved optimeringen. I dette tilfælde udskrives der en melding om, at der ikke blev taget hensyn til klemmedelen ved optimeringen. Der tages ikke hensyn til klemmebetegnelser, da alle valgte klemmedele ved anvendelse af en klemmebetegnelse ville blive sammenfattet til en klemme.

Gruppe (funktionsdefinition):

I dette felt definerer du den funktionsgruppe, der som standard tildeles til klemmedelene ved indsætning, hvis der ikke kan tildeles en artikel til klemmen, eller hvis der ikke er indtastet et artikelnummer i gruppefeltet Artikelnummer. Via [...] åbner du dialogboksen Funktionsdefinitioner, hvor du efter behov kan vælge en anden funktionsdefinition.

Bevar eksisterende klemmebetegnelser:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, bevares klemmedelenes eksisterende klemmebetegnelser. Hvis flere klemmer har den samme klemmebetegnelse, tildeles der automatisk et klemmedelsindeks. I den forbindelse "samles" klemmedele med samme KMB og samme klemmebetegnelse, der er forbundet med hinanden, indtil antallet af optagne tilslutninger stemmer overens med antallet af tilslutninger for den ovenfor valgte artikel eller den ovenfor valgte funktionsdefinition. Til hver enkelt af artiklens eller funktionsdefinitionens tilslutninger skal der findes en optaget tilslutning ved en klemmedel. De således "samlede" klemmedele får det samme klemmedelsindeks og sammenfattes dermed til en klemmefunktion.

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, tildeles klemmebetegnelserne på ny i overensstemmelse med indstillingerne for online-nummereringen. I den forbindelse "samles" klemmedele med samme KMB, der er forbundet med hinanden, indtil antallet af optagede tilslutninger stemmer overens med antallet af tilslutninger for den ovenfor valgte artikel eller den ovenfor valgte funktionsdefinition. Til hver enkelt af artiklens eller funktionsdefinitionens tilslutninger skal der findes en optaget tilslutning ved en klemmedel. De således "samlede" klemmedele får den samme klemmebetegnelse og sammenfattes dermed til en klemmefunktion.

Bevar eksisterende tilslutningsbetegnelser:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, bevares klemmedelenes eksisterende tilslutningsbetegnelser. Også tilslutningsbetegnelser fra ikke optagede tilslutninger eller tilslutninger, hvortil der kun er tilsluttet en laskebro eller en intern laske, bevares.

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, bliver tilslutningsbetegnelser, der blev indtastet ved klemmedelene, først slettet og derefter udfyldt med værdierne fra den ovenfor valgte artikel eller den ovenfor valgte funktionsdefinition. Kun optagede tilslutninger får en tilslutningsbetegnelse. Tilslutningsbetegnelser fra ikke optagede tilslutninger eller tilslutninger, hvortil der kun er tilsluttet en laskebro eller en intern laske, fjernes.

Bevar eksisterende klemmedelsindeks:

Bemærk:

Denne indstilling har kun en effekt, hvis afkrydsningsfeltet Bevar eksisterende klemmebetegnelser er markeret.

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, bevares eksisterende værdier for egenskaben Klemmedelsindeks. Her spiller det ikke nogen rolle, om værdierne er blevet indtastet manuelt eller er blevet tildelt automatisk ved en tidligere optimering af klemmedelene.

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, tildeles klemmedelsindekset på ny ved optimeringen af klemmedelene.

Tillad sammenlægning af klemmer, der er forbundet med hinanden:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, bliver klemmer, der er forbundet med hinanden, omsorteret på en sådan måde, at de - sorteret efter lasker - ligger vetikalt. PE- / PEN-klemmer er som standard undtaget herfra, da de nogle gange skal fordeles i klemmerækken.

Hvis afkrydsningsfeltet er deaktiveret, omsorteres klemmerne ikke.

Også PE-klemmer:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, tages der hensyn til PE- / PEN-klemmer ved omsortering af klemmer, der er forbundet med hinanden.

Hvis afkrydsningsfeltet er deaktiveret, omsorteres PE- / PEN-klemmerne ikke.

Omfang:

Via denne rulleliste defineres, hvilke klemmedele der skal optimeres:

Se også