Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Indsæt klemmer og klemmerækkedefinitioner

Klemmer og klemmerækkedefinitioner kan defineres direkte via tilføjelse af det respektive symbol. I klemmerække-navigatoren eller i komponent-navigatoren har du mulighed for at foruddefinere klemmer og klemmerækkedefinitioner med bestemte egenskaber. Funktioner oprettet på denne måde kan du så placere i diagrammet på et senere tidspunkt. Klemmerækkedefinitioner skal være placeret, hvis du ønsker at kopiere dem.

Tip:

Hvis det ved projekteringen allerede er defineret, hvilke klemmeartikler der skal anvendes, kan du indsætte klemmerne direkte som komponent (menupunkter: Indsæt > Komponent). Dermed kan du f.eks. nemt og hurtigt placere de enkelte klemmesymboler for flerlagsklemmer efter hinanden. Som placeringshjælp vises funktionsdefinitionen og etagen for den pågældende klemme. Du kan "blade" gennem funktionen med tasten [N].

Indsæt klemmer

  1. Vælg menupunkterne Indsæt > Symbol.
  2. Vælg den ønskede klemme i dialogboksen Symbolvalg.
  3. Placer klemmen på diagramsiden.
  4. I dialogboksen Egenskaber <...> indtaster du klemmens komponentdata, f.eks. den viste KMB, i fanebladet Klemme.
  5. Klik på [OK].

    Hvis du har indtastet en eksisterende KMB, tilknyttes klemmen til den respektive klemmerække.

    Hvis du har indtastet en KMB, der endnu ikke eksisterer, genererer EPLAN en ny klemmerække. Denne har dog endnu ikke en klemmerækkedefinition.

Tip:

Ved indsætning af en klemme vises ved siden af det symbol, der hænger ved cursoren, kendingsbogstavet sammen med et spørgsmålstegn (f.eks. "-X?"), såfremt der ikke findes nogen yderligere klemme i søgeretningen for KMB-overførslen. Hvis du placerer klemmen, genereres der en ny klemmerække.
Hvis der allerede er en klemme i søgeretningen for KMB-overtagelsen, skjules kendingsbogstavet ved siden af symbolet. Hvis du placerer klemmen der, overtager den KMB'en fra den eksisterende klemme og tilknyttes således til den eksisterende klemmerække.

Hvis du ved indsætningen holder tasten [Skift] nede, fås den modsatte reaktion: Findes der ingen klemme i søgeretningen for KMB-overtagelsen, tilknyttes klemmen til den sidst anvendte klemmerække. Hvis der findes en klemme i søgeretningen, genereres der en ny klemmerække.

Indsæt klemmerækkedefinitioner

  1. Vælg menupunkterne Indsæt > Klemmerækkedefinition.
  2. Placer klemmerækkedefinitionem på diagramsiden.
  3. Indtast klemmerækkens komponentinformationer i dialogboksen Egenskaber <...> i fanebladet Klemmerækkedefinition.
  4. Klik på [OK].

Se også