Denne funktion er kun tilgængelig i visse versionsrelaterede moduler. Info / copyright

Dialogboks Tilslutningslogik

I denne dialogboks redigerer du funktionens logikmodel, dvs. tilslutningernes egenskaber.

Overblik over de vigtigste dialogbokselementer:

I tabellen vises en kolonne for hver af Funktionens tilslutning. Hvis informationerne i felterne adskiller sig fra standardværdierne for den tilgrundliggende funktionsdefinition, fremhæves disse med en gul baggrund.

Bemærk:

Ved Komponenttilslutning, PLC-tilslutninger og Klemmedele er der mulighed for at videresende logikinformationer som f.eks. potentialeoverførsel og målvisning til andre funktioner med samme KMB. Dette gælder for egenskaberne Videresend potentiale til, Forbruger / kilde efter og Målvisning (PLC) efter. Ved Klemmedele kan overførslen kun udføres inden for samme klemmenfunktion (ved flerlagsklemmer altså inden for samme etage).

Ved en sådan Tilslutningsreference angiver du målfunktionens tilslutningsbetegnelse (for den anden komponenttilslutning, PLC-tilslutning eller klemmedelstilslutning) ved udgangsfunktionen i feltet til de relevante egenskaber. Vær opmærksom på følgende i forbindelse med syntaksen ved indtastningen af denne tilslutningsreference:

Målfunktionens tilslutningsbetegnelse

Indtastning tilslutningsreference

Eksempel

(Udgangsfunktion, 1 tilslutning)

Eksempel*

(Udgangsfunktion, 2 tilslutninger)

Med cifre

i ""

"4"

2,"4"

Med bogstaver

uden ""

B

2,B

Målfunktion med en anden stikbetegnelse (f.eks. X2)

med kolon

"X2:2"

2,"X2:2"

Udgangsfunktion med, målfunktion uden en anden stikbetegnelse

med kolon (uden stikbetegnelse)

":2"

2,":2"

*Ved en komponent- / PLC-tilslutning med flere tilslutninger angives der som standard et tilslutningsnummer i tilslutningslogikken, som anvendes til den interne videresendelse til en anden funktionstilslutning. Ud over dette tilslutningsnummer (i eksemplet 2) skal man også indtaste tilslutningsreferencen til målfunktionen.

Testkørslen 007027 gør det muligt at finde forkerte indtastninger til tilslutningsreferencer i tilslutningslogikken.

Da klemmer ikke har nogen stikbetegnelser, bliver en indtastning som f.eks. "X2:2" ved klemmedele rapporteret som en enkel tilslutningsbetegnelse.

Tilslutningstype:

Vælg tilslutningstypen fra rullelisten; der er følgende muligheder:

Kabeltilslutning:

Marker afkrydsningsfeltet, hvis forbindelsen skal ligge i et kabel. Der tages hensyn til denne indstilling, når der automatisk genereres kabler.

Tryk- / styretilslutning:

Til fluidteknik. Vælg en post i rullelisten, som muligvis er "Udefineret", "Trykledning", "Styreledning", "Lækolieledning", "Process-medium", "Varme- og kølemedium", "Tankledning" eller "Forsyningsledning".

Videresend potentiale til:

Angiv her (via tilslutningsnummeret), til hvilke andre tilslutninger potentialet skal videresendes.

Potentialetype:

Når du vælger potentialetypen i rullelisten, så kan du vælge mellem "Udefineret", "L", "N", "PE", "PEN", "+", "M", "-" eller "SH".

Forbruger / kilde efter:

Angiv her (via tilslutningsnummeret), til hvilken anden tilslutning, en forbruger eller generator (kilde) er koblet internt.

Signaltype:

Vælg signaltypen for tilslutningen i rullelisten. Du kan f.eks. vælge "Udefineret", "Føler", "Aktuator", "Tilslutningsforsyning, "Komponentforsyning", "Kilde", "Digital indgang", "Digital udgang", "Analog indgang", "Analog udgang", "Bus-kilde", "Bus-indgang", "Bus-udgang", "Tryktilslutning" eller "Sugetilslutning".

Målvisning (PLC) efter:

Angiv her (via tilslutningsnummeret), til hvilken tilslutning målvisningen går videre. Der tages højde for den her definerede rækkefølge for målvisningen ved den automatiske tildeling af den symbolske adresse.

Antal mål:

Angiv her det antal mulige mål / forbindelser, som tilslutningen må have.

Antal laskebroer:

Angiv her det mulige antal laskebroer for klemmer.

Internt / eksternt:

Definer her, om tilslutningen skal fortolkes som intern eller ekstern. Denne indstilling påvirker også forbindelsen af komponenter (og bestemmer dermed visningen i rapporter som f.eks. komponenttilslutningsplanen).

Egensikkerhed mulig:

Marker afkrydsningsfeltet, for at muliggøre det, at gøre tilslutningen egensikker. Hvis det senere indstilles for funktionen, at den er egensikker, gøres alle tilslutninger, som afkrydsningsfeltet er markeret for, egensikre.

Samme tilslutningsbetegnelse tilladt:

Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, er ens tilslutningsbetegnelser tilladte for den pågældende tilslutning i en komponent. Dvs., at hvis en komponent indeholder flere funktioner, må disse funktioner have den samme tilslutningsbetegnelse.

Hvis afkrydsningsfeltet er afmarkeret, skal de pågældende tilslutningsbetegnelser i en komponent være entydige.

Bemærk:

Hvis du placerer funktionerne i flere visningstyper, må du ikke aktivere denne indstilling og skal definere hver enkelt funktion entydigt. Eller opstår der problemer ved den overordnede redigering.

Symboltilslutning:

Her knytter du symbolets tilslutninger til funktionens tilslutninger. Normalt er symbolets tilslutning "1" knyttet til funktionens tilslutning "1" osv. Via rullelisterne kan du ændre denne tilknytning.

Kontekstmenu:

Kontekstmenuen stiller – afhængigt af felttype (f.eks. dato, heltal, multisprog) – menupunkter til rådighed, som du kan anvende situationsafhængigt til f.eks. at påvirke tabelvisning eller redigere værdier i felter. Se en oversigt over disse kontekstmenupunkter i afsnittet Kontekstmenupunkter.

Derudover kan du anvende følgende dialogspecifikke kontekstmenupunkter:

Menupunkt

Betydning

Gendan standard

Nulstiller værdierne i de valgte felter til standarden.

Se også